|
|---|
Vildtspor.Hvis du vil starte med at træne schweiss. Følgende ting du får brug for :
Blodet skaffer du ved at henvende dig til et slagteri. Blodet sies og kan tilsættes Kogsalt (NaCl; 1 spiseskefuld pr. liter blod) eller et calciumbindende stof (EDTA; 1 liter blod tilsættes ca. 4 gram EDTA-opløst i ca. 5 milliliter vand) er tilladt som tilsætning for stabilisering. Blodet fryses i passende portioner. Når du skal bruge det, tager du det op af fryseren i god tid. Til alle spor, som udlægges med sprøjteflaske, bruges 250 milliliter blod. Til spor, som udlægges med færtsko, bruges 150 milliliter hjortevildtblod. Halsbåndet skal være så bredt som muligt, læder er bedst, grunden til at der bruges halsbånd og ikke sele er, at hunden under søget kan skulle igennem krat og grene, som let hænger i hunden/selen og distrahere dens koncentration Markerings genstandene bruges til at markere f.eks. start/stop, sving, knæk hop over grøfter m.m. Når vi lægger spor bruger vi en "kode" som alle der træner på samme "hold" kender nemlig;
Dette gør det også betydeligt nemmere at lægge spor for hinanden, Dråbe flasken bruges til at dryppe blod med. Ved nye hunde bruges meget blod, dette aftaget så med hundens erfaring i schweiss-søget. Udlægning af spor.Find et skov/kratareal, hvor du kan få lov til at lægge dit spor, det er nemlig ikke alle skovejere der vil have udlagt Schweiss-spor i deres arealer. Læg gerne sporet en kølig, fugtig morgen, da færden så er størst. Læg altid sporet med gummistøvler på, da disse afgiver mindst fært. Find et startsted, hvor du sparker jorden til side så startstedet er markeret. Husk at afmærke. På selve startstedet, drypper du rigeligt blod (10-20 dråber). Dette skal symbolisere "skudstedet". Dryp også rigeligt blod den første meter, i den retning hvor sporet går. Afhængig af hundens erfaring bruger du nu den mængde blod der er nødvendig til sporet, der kan laves sårlejer på sporet, dvs. steder hvor det anskudte dyr har hvilet og der derfor er både leje og ekstra blod, der kan laves knæk på sporet ca. 1-3 stk., alt efter hundens erfaring. Når du har gået ca. xxx meter, drypper du igen rigeligt schweiss, og lægger "dyret" for enden. HUSK Markering! Gå tilbage i en lang bue udenom sporet, så du ikke kommer til at træde i sporet. Tag hjem og forbered dig selv og hunden mentalt. Lad være med at aktivere den helt vildt, for vi ønsker mindst af alt en træt hund. Slap af, og hold rolig kontakt med hunden. Den må gerne føle at den er noget specielt i dag. Vent et par timer, og tag så af sted sammen med hunden til startstedet. Schweiss-søgetLad hunden lufte sig og evt. "rende det værste af sig", men sørg så for at den bliver rolig. Ro og atter ro er nøgleord i schweiss. Skæld ikke ud, hæv ikke stemmen, men tal hele tiden roligt og fattet til hunden. Når den ligger, tager du din sporline og halsbånd. Rul linen ud, startende fra hvor hunden ligger, og i fuld længde bagud. Sæt halsbåndet på hunden, og kobl linen på. Gå stille og roligt til startstedet, her peger du ned på startstedet og lader den undersøge det. Nogle hunde vil af sig selv begynde at søge i sporets retning, andre vil begynde at "grave" på anskudsstedet (første gang). Hvis den begynder at grave, siger du blidt "nej" og peger med en fejende bevægelse mod sporretningen. De fleste hunde fatter lynhurtigt hvad det går ud på. Når hunden begynder at gå i retning af sporet, samler du linen op fra jorden, ca. midt på linen. Lad resten slæbe. Du må IKKE "rinke op" – linen skal altid slæbe. I øvrigt er det en god ide at have handsker på, da det kan være hårdt for hænderne hvis hunden trækker meget. Hvis den går af sporet, skal du ikke hjælpe. Vent og se om den selv finder tilbage. Hvis det hele er helt håbløst, kan du prøve at få hunden til at gå på tværs af sporet, og se om den ikke samler op igen. Ellers må du afbryde og selv lede efter en bloddråbe som du kan vise hunden. Men, hvis din hund er vant til sporsøg, skulle det ikke give problemer. Du skal hele tiden holde dig bag hunden, og husk ikke at rinke op i linen. Du må ikke slippe hunden, men heller aldrig trække i linen. Et pludseligt ryk i linen, kan få hunden til at miste koncentrationen. Du skal faktisk bare sørge for at linen ikke hænger fast i grene og lign. Hvis alt går som planlagt, ender I ved "dyret". Og SÅ skal der festes. Råb og dans og slå vejrmøller af glæde. Hunden skal naturligvis ikke apportere dyret – blot markere at det er fundet. Nogle hunde føler trang til at "slå dyret ihjel", og det er tilladt. Dog ikke alt for "morderiske" tendenser. Hvis man arbejder med et rigtigt dyr (udstoppet), må hunden tage halsgreb. Hav gerne nogle rigtig dejlige guffer med, som du skamfodrer hunden med efter endt arbejde. Hvis det ikke går helt som forventet, skal du gelejde hunden på rette vej, og finde dyret ved fælles hjælp. Sporet skal ALTID ende med succes!! Hunden er ALTID dagens mand i skysovs – uanset hvordan indsatsen har været. Anvisninger for vildtsporlægning. Det er sporlæggerens ansvar at være bekendt med de til enhver tid gældende brugsprøveregler samt vejledning for sporlæggere. Herunder tages hensyn til, at der på ethvert sted skal være mindst 100 meter mellem udlagte spor. Intet spor må krydse asfalteret vej. Sporet skal om muligt starte på en åben plads, ikke op ad et træ eller stub og det skal føre ind i varieret skovterræn. Før anskudsstedet For 600 meter/3 timer spor udlagt med færtsko erstattes det beskrevne afhop på lige strækning, med en tilbagegang i et knæk.
|
|---|
