Vildtspor.

Hvis du vil starte med at træne schweiss.

Følgende ting du får brug for :

  • Okseblod. Det SKAL være blod fra klovbærende dyr.
  • Lang sporline. (Mindst 10 meter)
  • Schweiss-halsbånd, eller sporsele.
  • Markeringsgenstande (tøjstrimler, klemmer eller lign, der er nemme at se i skoven)
  • En dråbeflaske.
  • Et "dyr", d.v.s. et skind eller løb fra et klovbærende dyr.

 Blodet skaffer du ved at henvende dig til et slagteri. Blodet sies og kan tilsættes Kogsalt (NaCl; 1 spiseskefuld pr. liter blod) eller et calciumbindende stof (EDTA; 1 liter blod tilsættes ca. 4 gram EDTA-opløst i ca. 5 milliliter vand) er tilladt som tilsætning for stabilisering. Blodet fryses i passende portioner. Når du skal bruge det, tager du det op af fryseren i god tid. Til alle spor, som udlægges med sprøjteflaske, bruges 250 milliliter blod. Til spor, som udlægges med færtsko, bruges 150 milliliter hjortevildtblod.

 Halsbåndet skal være så bredt som muligt, læder er bedst, grunden til at der bruges halsbånd og ikke sele er, at hunden under søget kan skulle igennem krat og grene, som let hænger i hunden/selen og distrahere dens koncentration

 Markerings genstandene bruges til at markere f.eks. start/stop, sving, knæk hop over grøfter m.m. Når vi lægger spor bruger vi en "kode" som alle der træner på samme "hold" kender nemlig;

  • start/slut 3 markeringsgenstande eller et kryds på et træ.
  • sving, knæk m.m. enkelt markeringsgenstand

 Dette gør det også betydeligt nemmere at lægge spor for hinanden,

Dråbe flasken bruges til at dryppe blod med. Ved nye hunde bruges meget blod, dette aftaget så med hundens erfaring i schweiss-søget.

Udlægning af spor.

Find et skov/kratareal, hvor du kan få lov til at lægge dit spor, det er nemlig ikke alle skovejere der vil have udlagt Schweiss-spor i deres arealer. Læg gerne sporet en kølig, fugtig morgen, da færden så er størst. Læg altid sporet med gummistøvler på, da disse afgiver mindst fært.

Find et startsted, hvor du sparker jorden til side så startstedet er markeret.

Husk at afmærke. På selve startstedet, drypper du rigeligt blod (10-20 dråber). Dette skal symbolisere "skudstedet".

Dryp også rigeligt blod den første meter, i den retning hvor sporet går. Afhængig af hundens erfaring bruger du nu den mængde blod der er nødvendig til sporet, der kan laves sårlejer på sporet, dvs. steder hvor det anskudte dyr har hvilet og der derfor er både leje og ekstra blod, der kan laves knæk på sporet ca. 1-3 stk., alt efter hundens erfaring.

Når du har gået ca. xxx meter, drypper du igen rigeligt schweiss, og lægger "dyret" for enden. HUSK Markering! Gå tilbage i en lang bue udenom sporet, så du ikke kommer til at træde i sporet.

Tag hjem og forbered dig selv og hunden mentalt. Lad være med at aktivere den helt vildt, for vi ønsker mindst af alt en træt hund. Slap af, og hold rolig kontakt med hunden. Den må gerne føle at den er noget specielt i dag. Vent et par timer, og tag så af sted sammen med hunden til startstedet.

Schweiss-søget

Lad hunden lufte sig og evt. "rende det værste af sig", men sørg så for at den bliver rolig. Ro og atter ro er nøgleord i schweiss. Skæld ikke ud, hæv ikke stemmen, men tal hele tiden roligt og fattet til hunden.

Når den ligger, tager du din sporline og halsbånd. Rul linen ud, startende fra hvor hunden ligger, og i fuld længde bagud. Sæt halsbåndet på hunden, og kobl linen på. Gå stille og roligt til startstedet, her peger du ned på startstedet og lader den undersøge det. Nogle hunde vil af sig selv begynde at søge i sporets retning, andre vil begynde at "grave" på anskudsstedet (første gang). Hvis den begynder at grave, siger du blidt "nej" og peger med en fejende bevægelse mod sporretningen. De fleste hunde fatter lynhurtigt hvad det går ud på. Når hunden begynder at gå i retning af sporet, samler du linen op fra jorden, ca. midt på linen. Lad resten slæbe. Du må IKKE "rinke op" – linen skal altid slæbe. I øvrigt er det en god ide at have handsker på, da det kan være hårdt for hænderne hvis hunden trækker meget.

Hvis den går af sporet, skal du ikke hjælpe. Vent og se om den selv finder tilbage. Hvis det hele er helt håbløst, kan du prøve at få hunden til at gå på tværs af sporet, og se om den ikke samler op igen. Ellers må du afbryde og selv lede efter en bloddråbe som du kan vise hunden. Men, hvis din hund er vant til sporsøg, skulle det ikke give problemer.

Du skal hele tiden holde dig bag hunden, og husk ikke at rinke op i linen. Du må ikke slippe hunden, men heller aldrig trække i linen. Et pludseligt ryk i linen, kan få hunden til at miste koncentrationen. Du skal faktisk bare sørge for at linen ikke hænger fast i grene og lign.

Hvis alt går som planlagt, ender I ved "dyret". Og SÅ skal der festes. Råb og dans og slå vejrmøller af glæde. Hunden skal naturligvis ikke apportere dyret – blot markere at det er fundet. Nogle hunde føler trang til at "slå dyret ihjel", og det er tilladt. Dog ikke alt for "morderiske" tendenser. Hvis man arbejder med et rigtigt dyr (udstoppet), må hunden tage halsgreb. Hav gerne nogle rigtig dejlige guffer med, som du skamfodrer hunden med efter endt arbejde.

Hvis det ikke går helt som forventet, skal du gelejde hunden på rette vej, og finde dyret ved fælles hjælp. Sporet skal ALTID ende med succes!! Hunden er ALTID dagens mand i skysovs – uanset hvordan indsatsen har været.

Anvisninger for vildtsporlægning.

Det er sporlæggerens ansvar at være bekendt med de til enhver tid gældende brugsprøveregler samt vejledning for sporlæggere.
Rekognoscering og afmærkning af de forskellige spor bør ske i god tid før prøven.

Herunder tages hensyn til, at der på ethvert sted skal være mindst 100 meter mellem udlagte spor. Intet spor må krydse asfalteret vej.

Sporet skal om muligt starte på en åben plads, ikke op ad et træ eller stub og det skal føre ind i varieret skovterræn. Før anskudsstedet
placeres en seddel med oplysninger om sporets nummer og kategori.
For 600 meter/3 timer afmærkes sporretningen ca. 15 meter ude ad sporet med en tydelig markering.
Til alle spor, som udlægges med sprøjteflaske, bruges 250 milliliter blod. Til spor, som udlægges med færtsko, bruges 150 milliliter
hjortevildtblod. Kogsalt (NaCl; 1 spiseskefuld pr. liter blod) eller et calciumbindende stof (EDTA; 1 liter blod tilsættes ca. 4 gram
EDTA-opløst i ca. 5 milliliter vand) er tilladt som tilsætning for stabilisering.
Det er tilladt at bruge blod, der er dybfrosset senest 12 timer efter opsamling. Der anvendes blod fra hjortevildt, dog kan der for 600
meter/3 timer dråbeudlagt anvendes okseblod. Ved samme prøvekategori anvendes blod fra samme dyreart og med samme tilsætning.
Dvs. hvis der på prøven er 600 meter/3 timer klovlagt spor, skal alle 3 timers dråbeudlagte spor også udlægges med vildtblod.
For 600 meter/3 timer kan sporene afmærkes således, at afmærkningen ikke er synlig på større afstande. For øvrige klasser afmærkes
kun sporets begyndelse med en startkasse. Øvrige markeringer foretages lavt anbragt på træer, stød m.v. således, at kun dommeren
og sporlæggeren kan lokalisere disse bl.a. ud fra en sporbeskrivelse. Markeringer må ikke være så tydelige, at de kan være vejledende for
hundeføreren.
I alle klasser skal sporet være lagt således, at det danner 4 rette vinkler (kaldet knæk). Afstanden fra start og frem til første knæk, og
ligeledes mellem de efterfølgende knæk, skal være mindst 50 meter. De 5 bens indbyrdes afstand må på intet sted være mindre end 100
meter.
Sporet må gerne følge bakker og kurver i terrænet, der skal være 15 meter lige forløb frem mod knæk og 15 meter væk fra knæk. Alle
knæk skal være 90 grader.
For dråbeudlagt spor anvendes sprøjteflaske, hvor blodet tilstræbes ligeligt fordelt på sporet. De første 10 meter af sporet dog med
mindre afstand. For 600 meter/3 timer dråbeudlagte spor gælder, at på en lige strækning af sporet laves et ophold i blodudlægningen på
ca. 15 meter (kaldet afhop)

For 600 meter/3 timer spor udlagt med færtsko erstattes det beskrevne afhop på lige strækning, med en tilbagegang i et knæk.
For 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer dråbeudlagte spor, skal der i forbindelse med to af knækkene ske et afbrud i sporlæg-
ningen på ca. 10 meter (kaldet afhop). Afhoppet i forbindelse med de to knæk skal altid komme efter retningsændringen. På en lige stræk-
ning af sporet laves ligeledes et ophold i blodudlægningen på ca. 15 meter.
For 600 meter/20 timer og 1000 meter/40 timer spor udlagt med færtsko erstattes de ovenfor beskrevne afhop i knæk, med en tilbage-
gang og en sløjfe.
Vildtsporprøver skal arrangeres i skovterræn, plantager, eng eller markarealer (marken skal fremstå med tydelig beplantning, f.eks.
stub eller lign.) med normal vildtbestand, dog kan eng eller markarealer maksimalt indgå med op til en ca. 1/3 af sporlængden.
Vanskeligheder i terrænet såsom bakker, kurver, grøfter og veksler bør udnyttes, dog således at dommeren hele tiden skal have over-
blik. Brombærkrat og brændenælder over længere strækninger bør undgås. Hele sporets opbygning skal i videst muligt omfang nærme
sig praktisk eftersøgning.
Ved afslutningen af sporet placeres en skjult seddel med spornummer, og der lægges af passende størrelse fra hjortevildt en vildtdel
med pels på, der ikke må være indtørret eller rådden. Vildtdelen skal ligge direkte i sporets afslutning. Den må ikke være dækket af blade,
skjult bag et træ eller næsten gravet ned. Sporlæggeren skal ved sporets afslutning fjerne sig enten vinkelret fra sporets retning eller
fortsætte lige ud. Det udlagte spor må under ingen omstændigheder krydses.
Sporlæggeren udfærdiger en lille skitse over sporet, som tydeligt viser start, startkasse, knæk, afhop eller tilbagegang, sløjfe og mål.
Skitsen vises/gives til dommeren før starten af bedømmelsen.
Til og fra sporene transporteres sprøjteflaske og færtskoene i en lukket pose