Godbidder du selv kan bage.

Selvom det kan være fristende at forkæle sin hund ekstra meget med godbidder, skal du huske at holde igen. Godbidder bør nemlig aldrig erstatte hundens almindelige kost. Heller ikke de hjemmelavede. Da der ingen konserveringsmidler er i dem, må de spises over nogle dage, så de ikke bliver dårlige. Så lav ikke flere end hunden spiser på en lille uges tid. Ellers kan de lægges i fryser.

============================

Lever guffer.

750 g. svine eller kalvelever, 3 spsk. hvedemel, 1 kop havregryn, 6 spsk. sirup eller honning.

Leveren køres gennem en kødhakker eller blendes. De øvrige ingredienser tilsættes. Dejen hældes ud i en bradepande beklædt med bagepapir. Bages ved 175 g. i 20 min.Skæres ud i passende stykker. Tørres nu ved 90 g. i ca. 3 timer eller indtil de er gennemtørrede. De er fryseegnede.

===============================

Leverpostejs hapser.

350 g. rugmel, 150 g. hvedemel, 4 dl. lun kærnemærk, 250 g. leverpostej, 50 g. gær, bouillon.

Rør gæren ud i kærnemælken. Pisk derefter leverpostejen ud i kærnemælken. Tilsæt begge slags mel og ælt det hele godt igennem. Dæk med et vådt viskestykke og lad hæve i mindst 5-6 timer. Dejen slås ned og der formes hundekiks. Man kan fx. bruge en gravhunde udstikkerform eller et snapseglas. Eller hvis de skal være små så skære dem ud, eller trille dem. Hundekiksene placeres på en bageplade med bagepapir og pensles med bouillon. Der bliver til 4 plader. Sæt pladen i en kold ovn og tænd på 175 g. Bages ca. 30-60 min. (alt efter tykkelse). De skal være helt tørre og sprøde.

===============================

Tunkiks. 

Fisk er sundt - også for din hund, og disse tunkiks vil helt sikkert blive et hit.

Alt du skal bruge er en dåse tun i vand (inklusiv væden), cirka 140 gram havregryn og et æg. 

  1. Forvarm ovnen til 175 grader 
  2. Blend havregrynene i en foodprocessor til de får en mere melet konsistens.    
  3. Tilføj æg og tunen, og bland det sammen med havregrynene. Virker dejen tør kan du altid tilføje ekstra vand.
  4. Tag dejen ud af skålen, og rul dejen ud på køkkenbordet. 
  5. Brug kageudstikkere til at lave sjove forme eller skær dejen ud i firkanter. 
  6. Bag kiksene i ovnen i cirka 20-25 minutter til kiksene bliver gyldne. Husk at vende kiksene løbende.
  7. Tag kiksene ud af ovnen, og lad dem køle af. 

================================

Leverbidder.

 Plejer at være et hit hos langt de fleste hunde, og måske de også står øverst på din hunds favoritliste.

Du kan nemt lave den selv - og alt du skal bruge er en stor svinelever.

  1. Skær leveren i små tern, og skyld dem under vandhanen.
  2. Kog ternene i cirka 20-30 minutter, og lad dem køle. 
  3. Læg stykkerne på en bradepande med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 150 grader i til de er tørre.
  4. Vend løbende leverternene under bagningen. 
  5. Når leverternene er færdige og afkølede, kan du nedfryse dem i mindre portioner. 

=================================

Kylling og Gulerodsgodbidder.

Ingredienser:

  • 1 kogt kyllingebryst, hakket i små stykker
  • 1 stor gulerod, revet
  • 1 æg
  • 2 kopper fuldkornsmel

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm din ovn til 180 grader Celsius og beklæd en bageplade med bagepapir.
  2. I en stor skål, kombiner hakket kylling, revet gulerod, æg og fuldkornsmel. Rør indtil det er godt blandet.
  3. Form små godbidder ved hjælp af en teske og læg dem på bagepladen.
  4. Bag i ovnen i ca. 20-25 minutter, eller indtil godbidderne er faste og gyldne.
  5. Lad godbidderne køle af, før du giver dem til din hund.

=================================

Kyllinghjerter.

  1. Skær hjerterne i små tern, og skyld dem under vandhanen.
  2. Kog ternene i cirka 20-30 minutter, og lad dem køle. 
  3. Læg stykkerne på en bradepande med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 150 grader i til de er tørre.
  4. Vend løbende hjerterne under bagningen. 
  5. Når hjerterne er færdige og afkølede, kan du nedfryse dem i mindre portioner.

================================

Tørret kyllingefiletter

Kylling er et sikkert hit hos rigtig mange. Og det er noget af det letteste du kan lave.

Skær kyllingebryst i fine strimler,

læg dem ud på bagepapir på en bageplade i ovnen,

bages ca 5-6 timer ved 80 grader.

===============================

Tunbidder.

3 dl. hønseboullion, 3 dl. rugkerner, 4 æg, 6-7 dl mel, 6 dl. havregryn, 1 dåse tun i olie eller vand.

De forskellige ingredienser blandes. Når det hele er godt samlet, rulles dejen ud til pølser, som skæres ud i passende stykker. Har du en lille hund, laves små stykker og har du en stor hund, laves lidt større stykker. Husk at kiksene ikke hæver i ovnen. De kan derfor stilles meget tæt på pladen. Bagetiden er ca. 50-60 minutter ved 180 g., indtil godbidderne er let gyldne.

===============================

HUNDEIS - 3 LÆKRE OPSKRIFTER TIL DIN HUND

Du kender dem - hundeøjnene, din hund sender dig, når du køber dig en lækker is på en varm sommerdag. Og selvom du måske har lyst til at lade hunden smage, så er det ikke godt for den sarte hundemave. Til gengæld kan du lave en hundeis, der med garanti vil få mundvandet til at løbe.

EFFEKTIV AFKØLING PÅ HEDE SOMMERDAGE 

Hunde er ikke særlig gode til at regulere deres kropstemperatur, og om sommeren kan de få det meget varmt. Via tungen formår de at afgive en del af kropsvarmen, og noget kølende til tungen vil således hjælpe din hund med at komme af med noget af varmen. Her er is en god idé, hvis du altså laver den med ingredienser, som din hund kan tåle. 

GODT AT VIDE, FØR DU SERVERER IS FOR DIN HUND 

Du bør kun servere is til din hund i små mængder. Spiser den for meget på kort tid, kan det give både mavekneb og hovedpine. 

Har din hund aldrig smagt is før, skal du starte i det små. Lad den først smage lidt, se om den bryder sig om det, og hold øje med, om den får oppustet mave.

Du kan bruge mange forskellige ingredienser - tænk over, hvad din hund rigtig godt kan lide. Vær dog varsom med opskrifter, der indeholder hytteost eller yoghurt. Nogle hunde tåler ikke laktose, så spørg din dyrlæge, eller brug laktosefri opskrifter. Brug aldrig sukker og sødemidler. 

OG NU TIL DET VIGTIGE - OPSKRIFT PÅ HUNDEIS!

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, når du skal lave hundeis. Du kan bruge både vådfoder, frugt, grøntsager, kød og urter. Sørg blot for, at ingredienser er fint pureret. Du ved hvilke smage, der får din hund til at logre. Her får du 3 nemme opskrifter på hundeis:

1. LEVERPØLSE-FRISKER

Ingredienser: 

  • 2 spsk. kornet hytteost (alternativt havregryn)
  • 2 spsk. leverpølse til hunde
  • Et lille strejf olie for konsistensens skyld

Sådan gør du:

  1. Purér alle ingredienserne til du får en cremet masse. 
  2. Tilsæt til sidst lidt olie. 
  3. Fyld derefter massen i en passende form og stil den i fryseren et par timer.
  4. Isen kan serveres hel eller knust. 


2. VERDENS NEMMESTE HUNDEIS

Ingredienser: 

  • Vådfoder
  • Lidt vand

Sådan gør du:

  1. Bland lidt vand i din hunds vådfoder, og purér det, hvis det er lidt groft. 
  2. Hæld derefter blandingen i en isterningebakke.
  3. Sæt den i fryseren. 

 

3. VÅDE TUNDRØMME

Ingredienser: 

Tun i vand.

Sådan gør du:

  • Purér en dåse tun
  • Tilsæt vand til massens konsistens er cremet
  • Hæld tuncremen i en isterningebakke
  • Sæt den i fryseren og voila!